| Velkommen til Bed
& Breakfast
Fyn, Syd- og Sønderjylland
Bed & Breakfast
Bed & Breakfast på Fyn, Syd- og Sønderjylland er overnatning i private
hjem. Bed & Breakfast-værterne har sat deres eget præg på hjemmets
indretning, der kan være nostalgisk holdt i gammel stil eller helt
moderne.
Bed & Breakfast findes i hele Region Syddanmark og udbydes
såvel i de
større byer som i landsbyer, på landet og på de fynske øer. Der kan vælges
mellem ophold i gamle villaer, moderne parcelhuse, idylliske huse
og gårde på landet med og uden dyr samt enkelte statelige herregårde.
Kvalitetssikring
Alle Bed & Breakfast-logier er besigtiget og godkendt af det lokale
turistbureau, der står som garant for, at alle deltagende værter har
tilsluttet sig en række minimumskrav til standard
og faciliteter. De godkendte
Bed & Breakfast-logier er udstyret med et skilt til ophængning
ved vejen.
Skiltet er samtidig Bed & Breakfast i Region Syddanmarks logo.
Skiltet er blåt med en hvid tegning af Ole Lukøje samt teksten Bed &
Breakfast (hvid skrift). Skiltene gør Bed & Breakfast-logierne synlige
for alle forbipasserende, og med ca. 140 logier fordelt rundt om i
Region Syddanmark, er det faktisk muligt at køre efter skiltene.
Faciliteter
Foruden overnatning i værelse tilbyder enkelte værter veludstyrede
ferielejligheder eller rummelige familierum. Er der ikke en opholdsstue
i tilknytning til værelset, vil der på værelset være et arrangement med
bord og stole.
Toilet og bad findes som hovedregel i samme bygning som værelset.
Enkelte værter tilbyder eget bad og toilet.
Mange Bed & Breakfast-logier er udstyret med et tekøkken, hvor madlavning,
oprydning og opvask påhviler gæsten.
Priser
De angivne priser på overnatning er pr. værelse pr. nat og inkluderer
morgenmad, sengelinned og håndklæder. Priserne på overnatning begynder
ved kr. 180,-. Ved overnatning i ferielejligheder er prisen opgivet
pr. dag pr. person for hele lejligheden.
Nogle værter tilbyder serveret morgenmad, andre værter en morgenmadspakke,
som tilberedes af gæsten selv. Denne morgenmads-pakke
består fortrinsvis af kaffe/te, et morgenmadsprodukt (f.eks. cornflakes),
brød, smør, ost og marmelade. Desuden vil der være frisk mælk i køleskabet.
Se piktogrammer ved hver vært.
Børn under 12 år, der overnatter i forældrenes værelse, kan opnå
reduktion i prisen. Nogle værter giver mulighed for nedslag i prisen ved
fravalg af morgenmad.
Ved længere tids ophold - som regel flere end 3 dage - er der ofte mulighed
for rabat.
Forudbestilling og yderligere information
Ved direkte henvendelse til den udvalgte Bed & Breakfast-vært er forudbestilling
mulig. Henvendelse kan ske telefonisk og pr. post samt i
www.bed-breakfast-fyn.dk
www.bb-syddanmark.dk
Velkommen til Bed & Breakfast
Fyn, Syd- og Sønderjylland
nogle tilfælde pr. telefax og via e-mail/Internet. I højsæsonen anbefales
det altid at reservere plads i forvejen. Det er dog naturligvis muligt at
komme uanmeldt og forespørge om plads.
Mod et gebyr på kr. 25,- kan Bed & Breakfast-opholdet også reserveres
via et af de turistbureauer,
som er nævnt på de enkelte områdesider.
Ved ophold på Ærø eller en af de andre øer i Det sydfynske Øhav
anbefales det desuden at reservere færgetransport. Se oplysning om
adresser og telefonnumre på side 2.
Betaling
Betaling kontant direkte til værten ved ankomst (nogle værter accepterer
ligeledes dankort).
I tilfælde af forudbestilling vil Bed & Breakfast-værten dog som regel bede om
et depositum inden ankomst.
Kataloget
Kataloget er opdelt efter geografiske områder. Under hvert lokalområde
findes beskrivelser af Bed & Breakfast-logierne med billede og navn,
adresse og telefonnummer (m.m.) foruden
faktaoplysninger omkring
åbningsperiode og faciliteter. Værterne står naturligvis til rådighed med
yderligere information.
Turistbureauerne er også nævnt med adresse og telefon-/faxnummer ved
hvert lokalområde og er altid behjælpelige med yderligere oplysninger,
også om aktivitetsmuligheder
og attraktioner i lokalområdet.
I midten af kataloget findes kort, hvor Bed & Breakfast-logiernes
placering vises med numre, der samtidig henviser til beskrivelserne.
Der er i forbindelse med kortene ligeledes en forklaring til de anvendte
piktogrammer.
VELKOMMEN! |